At relationerne i familien er baseret på ligeværdighed har vital betydning for et sundt og velfungerende familieliv. Ligeværdighed er således afgørende for, at vi og vores børns trives i familien. Men hvad er det nu lige, at ligeværdighed er? Og er det samme, som ligestilling? Og hvordan skaber man et familieliv baseret på ligeværdighed?
Ligeværdighed vil sige, at alle medlemmer i familien – børn og voksne – har samme værdi, og at der udvises respekt for alles værdighed og integritet. Det vil sige, at alle familiemedlemmers ønsker, meninger og behov tillægges betydning. Alle har derfor ret til at blive hørt og taget alvorligt alene af den grund, at de har værdi som menneske og som et medlem af familien.
Ligeværdighed vs. ligestilling
At alle i familien er ligeværdige betyder dog ikke, at det er ligestillede, og dermed bør have samme beslutningskompetence. Et barn kan forholde sig til sine ønsker og meninger, men et barn kan ikke – grundet sin uudviklede hjerne og lave erfaringsniveau – have overblik over de mulige konsekvenser af dets ønsker. Derfor er det familiens voksne, som har magten og ansvaret for familien – herunder ansvaret for kvaliteten af relationerne.
I en familie, der praktiserer ligeværdighed, vil forældrene således lytte til deres børns ønsker og sætte sig ind i deres perspektiver; og de vil træffe beslutninger med inddragelse af og respekt for børnenes perspektiv, men også med afsæt i øvrige perspektiver – herunder deres eget perspektiv.
En ligeværdig samtale
En ligeværdig samtale, hvor barnet ikke får sit ønske opfyldt, kan eksempelvis lyde sådan her.
Barn: ”Far, prøv at se det her LEGO! Er det ikke sejt? Jeg har slet ikke nogen LEGO-helikopter. Må jeg ikke få det?”
Far: ”Nej, det må du ikke, skat. Men ja, det ser sørme sejt ud, og se helikopteren har to propeller”
Barn: ”Hvorfor ikke, far? Jeg har slet ikke en LEGO-helikopter”
Far: ”Jeg synes, du har rigtig meget LEGO, så jeg vil ikke give dig mere nu”.
Der vil muligvis komme flere protester og indsigelser fra dit barns side; der er risiko for en scene midt i Føtex, og du vil muligvis blive kaldt ”dumme far”, men relationen er intakt, for du har lyttet til og udtrykt forståelse for dit barns ønske. Og du har sagt nej med afsæt i dit eget personlige perspektiv uden at gøre dit barns perspektiv forkert.
Den ikke-ligeværdige samtale
Den ikke-ligeværdige udgave af samme situation lyder derimod sådan her.
Barn: ”Far, prøv at se det her LEGO! Er det ikke sejt? Jeg har slet ikke nogen helikopter. Må jeg ikke få det?”
Far: ”Nej, skat”
Barn: ”Hvorfor ikke, far? Jeg har slet ikke en LEGO-helikopter”
Far: ”Nej, for du har så meget andet LEGO, og du vil altid bare have mere og mere og mere. Hver gang vi er i en butik, plager du om at få noget”.
Her bliver barnets ønske ikke lyttet til og anerkendt. Ønsket bliver gjort forkert med farens udtalelse om, at ”du har så meget andet og altid bare vil have mere”, og barnet bliver gjort forkert for at ønske det. I stedet for at omhandle, om barnet må eller ikke må få pakken med LEGO, handler det om, at barnet er forkert, fordi det ønsker sig LEGO.
Når vores børn fremsætter deres ønsker, og vi gør dem forkerte, behandler vi dem ikke ligeværdigt. Og det er desværre en fælde, som vi forældre ofte falder i, fordi det kan være svært for os at sige nej til vores børn. Svært fordi vi med vores demokratisk livssyn ikke helt vil vedkende os magten. Og svært fordi vi frygter vores børns reaktion og herunder deres vrede mod os. Derfor vil vi ikke helt tage ansvar for vores beslutninger, og vi lader utilsigtet vores børn betale prisen for vores manglende ansvarlighed ved, at de og deres ønsker bliver gjort forkerte.
Alle i familien har samme værdi
Ligeværdighed handler som sagt om, at alle i familien har samme værdi, og at deres perspektiver derfor ligeledes har værdi og bør lyttes til og anerkendes. At blive behandlet ligeværdigt og dermed blive set, hørt og taget alvorligt er ligeledes afgørende for selvværdet. Ved at behandle vores børn ligeværdigt, opbygger vi således deres selvværd.