Teori & Metode

Mit teoretiske og metodiske afsæt spænder bredt indenfor det udviklingspsykologiske felt, således er jeg ikke en tro tilhænger af en specifik teoretisk retning eller metode, men er derimod eklektisk i mit teoretiske og metodiske afsæt.

Af teoretiske retninger og teoretikere, som jeg er inspireret af kan nævnes:

Narrativ psykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningsteori

Kognitiv psykologi

Humanistisk psykologi

Emotionsfokuseret terapi

Den løsningsfokuserede metode

Jeg er endvidere inspireret af Grethe Kragh-Müller, Dion Sommer, Jesper Juul, Fie Hørby, Anne-Lise Løvlie Schibbye, Susan Hart, Sue Johnson, m.fl.

Anerkendelse

Anne-Lise Løvlie Schibbye i “Anerkjennelse”

Anerkendelse er ikke en metode, men derimod en holdning. For at anerkende sit barn skal man som forælder være åben overfor barnets oplevelse, leve sig ind i og vise forståelse for dets oplevelse, samt rumme sit barns følelser.

Udviklingsforståelse

Min udviklingsforståelse tager afsæt i, at barnet kommer til verden med ‘noget’, hvilket kan defineres, som præferencer, potentiale, sårbarheder, etc., og at barnets udvikling sker i et dialektisk samspil mellem barnet og dets omgivelser.Nogle børn kommer således til verden med et robust og positivt sind og vil kunne trives på trods af, at deres opvækstbetingelser ikke er optimale. Andre børn har et mere sårbart sind og har behov for at blive afstemt og mødt mere sensitivt for at kunne trives.

Forældreopgaven kan således være meget forskellig alt efter barnets sind og således virke henholdsvis lettere eller mere udfordrende.

Ligeledes kan det have betydning for forældres oplevelse af forældreopgaven, om deres barn er konstitueret meget lig dem selv, eller meget anderledes end dem selv. Er ens barn eksempelvis sensitivt overfor forandringer, så vil det være lettere at forstå og imødekomme, hvis man også selv kan være sensitiv overfor forandringer, end hvis man trives godt med forandringer og impulsivitet. Således kan forældreopgaven opleves mere udfordrende, hvis vores børn er konstitueret meget anderledes end os selv, end hvis de er konstitueret lig os selv.

.

Overfor børn har voksne en definitionsmagt, som kan bruges til både at fremme og underminere barnets selvrespekt, selvstændighed og tro på sig selv. Det gør, at den voksne har et særligt ansvar for, at barn/voksen-relationen er anerkendende.

Definitionsmagt

Berit Bae i ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse”

Børnesyn

Mit børnesyn tager afsæt i, hvad der defineres, som ‘det nye børnesyn’. Det udsiger, at børn fødes sociale og lige fra fødslen opsøger socialt samspil og søger at spejle deres omsorgspersoner. De vil gerne samarbejde med deres omsorgspersoner og overskrider endda deres egne grænser for at imødekomme deres omsorgspersoner. Samtidig handler børn lystbetonet og har en ringere impulshæmning end voksne, da deres frontallapper endnu ikke er færdigudviklede. Derfor kan børn ‘i øjeblikket’ eksempelvis have svært ved at huske og overholde aftaler, da lysten ‘tager over’.

Endvidere udsiger det nye børnesyn, at børn og voksne er ligeværdige. Børn har i lighed med voksne behov for at blive lyttet til, for at blive taget alvorligt, for at deres grænser respekteres og for selvbestemmelse. At børn er ligeværdige betyder således, at vi skal lytte til deres perspektiver, tage deres perspektiver alvorligt og behandle dem med samme respekt, som vi behandler voksne.

Samtidig er børn og voksne er ikke ligestillede. Børns hjerner er ikke færdigudviklede, og de har mindre erfaring at træffe beslutninger ud fra end voksne. Derfor har børn brug for voksne til at skabe nogle rammer, som de kan udfolde sig indenfor. Således er det forældrenes ansvar at sætte nogle rammer for familielivet, og det er forældrene der har ansvaret for kvaliteten af relationerne i familien.

 

Selvtillid/Selvværd

Skolebørnsundersøgelse fra 2018

Selvtillid betyder at have tillid til sine egne evner, dvs. at opleve, at man er dygtig til noget og at have tillid til sine præstationer. Selvværd derimod handler om et menneskes vurdering af sit eget værd. Et menneske med et godt selvværd vil således opleve at have værdi i sig selv. Over halvdelen af piger og 29 % af drenge i alderen 13-15 år døjer med et dårligt selvværd.

Metode

I rådgivningen/terapien vil jeg spørge ind til jeres ønsker og håb for jeres familieliv. Jeg vil herefter invitere jer til at dykke ned i konkrete situationer, som I finder udfordrende, og se på, hvad der skete, samt hvad I gjorde og tænkte i de specifikke situationer. Sammen vil vi have fokus på de oplevelser og perspektiver, I har på udfordringerne, på baggrunden for jeres oplevelser og perspektiver samt på jeres børns oplevelser og perspektiver med henblik på at øge og fordybe den gensidige forståelse i familien. I den proces vil jeg byde ind med nye perspektiver på udfordringerne og forslag til, hvordan situationerne kan forstås og takles.

Samtidig vil jeg også have fokus på udforske, hvad der fungerer godt i jeres familier –hvornår I har det godt sammen, hvad I laver, etc. Formålet er at gøre jer opmærksomme på, hvad det er, der sker – herunder hvad det er I gør – når det fungerer godt i jeres familie. Det gør jeg, da denne viden kan overføres og benyttes i mere udfordrende situationer. En sidegevinst kan endvidere være, at det fokus på det der fungerer kan bidrage med energi, optimisme og gåpåmod til at arbejde med de udfordrende områder af familielivet.

Et fokuspunkt i både rådgivning og terapi er ofte, hvad der trigger jer som forældre, og hvordan I bedst muligt kan regulere jer selv. Det er helt naturligt at blive trigget af sine børn – det gør alle forældre – og netop de situationer, hvor vi bliver trigget kan gøres os klogere på, hvad der er på spil i jeres familie. Desuden gør jeg det ud fra forståelsen af, at vores nervesystemer påvirker hinanden. Hvis I som forældre derfor kan bevare roen i udfordrende situationer, vil det understøtte jeres børns selvregulering. Det vil sige, at når de kan spejle sig i jeres rolige nervesystem, vil det understøtte, at de kan nedregulere både i den pågældende situation og i andre situationer.

Inden sessionen afsluttes vil jeg opsummere, hvad vi har talt om og sætte fokus, hvad I kan være opmærksomme på og arbejde videre med. Jeg vil endvidere dele mine anbefalinger i forhold til eventuelt videreforløb

Forældre kan understøtte, at deres børn får et godt selvværd gennem anerkendelse. Det vil sige ved at sætte sig ind i barnets perspektiv og respektere det. Barnet vil dermed føle sig behandlet som et medmenneske, hvis oplevelser og følelser er i orden og har betydning.

Selvværd

Grethe Kragh-Müller i ”Ka’ selv – Vil selv”

Bestil tid eller kontakt mig

Du kan gå direkte til booking eller kontakte mig for at høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig/jer.