Teori & Metode

Min udviklingsforståelse tager afsæt i, at barnet kommer til verden med ‘noget’, hvilket kan defineres, som præferencer, potentiale, sårbarheder, etc., og at barnets udvikling sker i et dialektisk samspil mellem barnet og dets omgivelser.Nogle børn kommer således til verden med et robust og positivt sind og vil kunne trives på trods af, at deres opvækstbetingelser ikke er optimale. Andre børn har et mere sårbart sind og har behov for at blive afstemt og mødt mere sensitivt for at kunne trives.

Forældreopgaven kan således være meget forskellig alt efter barnets sind og således virke henholdsvis lettere eller mere udfordrende.

Ligeledes kan det have betydning for forældres oplevelse af forældreopgaven, om deres barn er konstitueret meget lig dem selv, eller meget anderledes end dem selv. Er ens barn eksempelvis sensitivt overfor forandringer, så vil det være lettere at forstå og imødekomme, hvis man også selv kan være sensitiv overfor forandringer, end hvis man trives godt med forandringer og impulsivitet. Således kan forældreopgaven opleves mere udfordrende, hvis vores børn er konstitueret meget anderledes end os selv, end hvis de er konstitueret lig os selv.

Mit børnesyn tager afsæt i, hvad der defineres, som ‘det nye børnesyn’. Det udsiger, at børn fødes sociale og lige fra fødslen opsøger socialt samspil og søger at spejle deres omsorgspersoner. De vil gerne samarbejde med deres omsorgspersoner og overskrider endda deres egne grænser for at imødekomme deres omsorgspersoner. Samtidig handler børn lystbetonet og har en ringere impulshæmning end voksne, da deres frontallapper endnu ikke er færdigudviklede. Derfor kan børn ‘i øjeblikket’ eksempelvis have svært ved at huske og overholde aftaler, da lysten ‘tager over’.

Endvidere udsiger det nye børnesyn, at børn og voksne er ligeværdige. Børn har i lighed med voksne behov for at blive lyttet til, for at blive taget alvorligt, for at deres grænser respekteres og for selvbestemmelse. At børn er ligeværdige betyder således, at vi skal lytte til deres perspektiver, tage deres perspektiver alvorligt og behandle dem med samme respekt, som vi behandler voksne.

Samtidig er børn og voksne er ikke ligestillede. Børns hjerner er ikke færdigudviklede, og de har mindre erfaring at træffe beslutninger ud fra end voksne. Derfor har børn brug for voksne til at skabe nogle rammer, som de kan udfolde sig indenfor. Således er det forældrenes ansvar at sætte nogle rammer for familielivet, og det er forældrene der har ansvaret for kvaliteten af relationerne i familien.