Om familierådgivning

Familierådgivning kan bidrage til, at I får et mere harmonisk og mindre konfliktfyldt familieliv gennem øget indsigt i jeres børns, jeres partners og jeres egne behov, ønsker og reaktioner. Dermed får I et nyt blik på, hvordan I kan forholde jer til udfordringerne i jeres familie og tage vare på hinanden.

Udfordringer, der kan arbejdes med i familierådgivning, kan eksempelvis være:

Konflikter mellem jer og jeres børn eller børnene imellem.

Konflikter mellem jer forældre omkring tilgangen til jeres børn – både hvis I bor sammen eller hver for sig.

At jeres barn slår eller bider, når han/hun bliver frustreret.

At jeres barn fremstår meget følsomt og nemt bliver ked af det.

At jeres barn ikke trives hjemme, i dagsinstitutionen eller i skolen.

At I skal skal skilles og er i tvivl om, hvordan I bedst muligt tager hånd om jeres børn i processen.

At I skal eller er flyttet sammen og har brug for sparring i forhold til, hvordan I bedst håndterer det i forhold til mine, dine og vores børn.

At I ofte bliver frustrerede eller irriterede på jeres børn.

At I føler jer magtesløse i forhold til jeres børn.

Case

Asta, 10 år

Asta på 10 år trivedes godt i skolen og havde en stor vennekreds, men hjemme oplevede forældrene, at der var umådelig mange konflikter. De gik på liste fødder omkring Asta for at undgå konflikter, og de oplevede også, at det gik ud over deres to andre børn. Vi talte om, hvordan de kunne møde Asta med større nysgerrighed fremfor frustration og magtesløshed. Eksempelvis, når Asta blev vred over, at de havde lavet noget til aftensmad, hun ikke kunne lide, så kunne de spørge, hvad Asta hellere ville have haft, om hun havde regnet med, at de skulle have noget andet, etc. Fremfor deres tidligere til gang, hvor de havde mødt hende mere hårdt med beskeden om, at det altså var menuen. Desuden talte vi om, hvordan de kunne understøtte, at Asta følte sig mere inkluderet i familien – og ikke følte sig som ”den besværlige” – eksempelvis ved at italesætte alle hendes omsorgsfulde og hensynsfulde kvaliteter. Efter nogle måneder oplevede forældrene, at den nye måde, de var begyndt at møde Asta på, havde mindsket konfliktniveauet, og at den samtidig havde styrket deres relation til Asta.

Hvordan foregår familierådgivningen?

Første familierådgivning er kun for familiens voksne. Vi vil her blive klogere på, hvad I ønsker at få ud af familierådgivningen, hvilke udfordringer I oplever, hvilke tilgange I har prøvet, og hvad resultatet af dem har været. Vi vil desuden komme omkring jeres daglige familieliv – herunder også hvad der fungerer godt i jeres familie.

Med afsæt i jeres beretninger og med respekt for jeres dybdegående kendskab til jeres familie og børn, vil jeg præsentere jer for mulige vinkler på, hvordan udfordringerne kan anskues, og ideer til, hvordan I konkret kan forholde jer til udfordringerne.

I familierådgivningen lægger jeg særligt vægt på, at vi som voksne prøver at forstå, hvad der foregår inde i barnet – herunder hvad der for jeres barn forårsager bestemte reaktioner, hvad barnets logik kan være, og hvilke uopfyldte behov, der kan ligge til grund for dets adfærd.

Antallet af sessioner kan til dels afhænge af omfanget af udfordringerne i jeres familie. Har I blot en enkelt udfordring i jeres familieliv, som I har behov for at få nogle nye vikler på, vil 2-3 sessioner sandsynligvis være tilstrækkeligt. Dog afhænger antallet af sessioner også af, hvor dybdegående I ønsker at udvikle på jeres familieliv.

I nogle tilfælde – og afhængigt af barnets alder og modenhed – vil det give mening, at barnet deltager i familierådgivningen. I andre tilfælde kan det være relevant, at jeg observerer jeres barn og samspillet mellem jer i jeres hjem med henblik på at kunne guide jer optimalt.

Såfremt vanskelighederne udspiller sig i andre sammenhænge end familielivet – fx i skolen eller daginstitutionen – kan jeg også tilbyde at deltage i netværksmøder med henblik på at støtte jer i samarbejdet med de professionelle omkring jeres barn. Jeg vil her kunne understøtte 1) at jeres barns perspektiv bliver hørt, 2) at de professionelle agerer relevant i forhold til udfordringerne,

Forældrene til William på 15 år var bekymrede og frustrerede, fordi William havde trukket sig fra familielivet og til tider ikke passede sin skole. De var desuden bekymrede for, om han var begyndt at ryge hash. Når forældrene konfronterede William med deres bekymring og frustration førte det til højlydte skænderier, samt til at William ofte blev væk hjemmefra i dagevis. Vi talte om, hvordan forældrene på grund af deres bekymring og frustration ofte blev belærende og bebrejdende overfor William. Desuden hvordan de kunne dele deres bekymringer og frustrationer med William fra et personligt og omsorgsfuldt sted, samt være nysgerrige på, hvad der var vigtigt for William, og årsagerne til, at han nedprioriterede skole- og familielivet. Familielivet blev hurtigt mindre konfliktfyldt, og William begyndte lidt efter lidt at deltage i familielivet. Williams interesse for skolelivet ikke steg nævneværdigt, og forældrene formodede fortsat, at han havde et forbrug af hash, men deres bekymring mindskedes, da de havde en bedre føling med William og oplevede, at han trivedes godt og kunne følge med i skolen.

Case

William, 15 år

Tavshedspligt

Jeg vil i familierådgivningen skabe en ramme, hvor I føler jer trygge til at tale om jeres udfordringer, hvilket selvsagt kan være meget sårbart. Grundstenen i denne ramme er, at jeg har tavshedspligt. Det betyder, at hvad I deler i familierådgivningen bliver i det rum, og at jeg således ikke videregiver det til nogen.

Såfremt I inviterer mig til at deltage i et netværksmøde eller øvrige samarbejdsfora omkring jeres barn, vil vi forinden specifikt aftale, hvilke oplysninger jeg henholdsvis må og ikke må dele.

I lighed med alle andre fagpersoner, der arbejder med børn – lærere, pædagoger, psykologer, etc. – er jeg underlagt underretningspligt. Det vil sige, at jeg har pligt til at underette myndighederne, hvis jeg eksempelvis bliver bekendt med, at et barn udsættes for fysiske eller sensuelle overgreb, jf. Servicelovens § 153, stk. 3.

Case

Liva, 3 år og Andrea, 5 år

Forældrene var ved at gå ud af deres gode skind over de utallige konflikter mellem Liva på 3 år og Andrea på 5 år. De oplevede, at deres familietid primært gik med at løse konflikter, og særligt var de bekymrede over Andreas voldsomhed overfor Liva. Den måde forældrene primært agerede i konflikterne var ved at skille pigerne ad og skælde ud på Andrea over hendes voldsomme adfærd. Vi talte om en anden måde at gå til konflikterne, hvor forældrene først trådte til, når pigerne kaldte på dem eller græd højlydt. Desuden at de undlod at dømme i konflikten, men derimod blot trøstede pigerne, lyttede til deres forskellige versioner af konflikten. Allerede efter en uge, oplevede forældrene, at Andreas voldsomhed overfor Liva aftog. De oplevede, at pigerne blev bedre til selv at løse deres uenigheder, og at de nu kunne have nogle gode lege sammen. Der var fortsat en del konflikter, men de var faldet i både antal og intensitet.

Bestil tid eller kontakt mig

Du kan gå direkte til booking eller kontakte mig for at høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig/jer.