Familierådgivning

Amalie på 11 år var meget ked af det om morgenen, når hun skulle i skole. Hun græd og nægtede at tage af sted. Forældrene var i vildrede. De oplevede, at de have prøvet alt – både at presse hende afsted med bestemte ord og formaninger og tale roligt med hende og udvise forståelse – men de oplevede ikke, der var noget, der hjalp. Forældrene var i dialog med skolen, som gav udtryk for, at Amalie overvejende virkede glad og deltagende, når hun var i skole. Vi talte om den pressede situation Amalies forældre stod i – om deres tvivl, magtesløshed og bekymring. Vi talte om, hvordan de kunne håndtere situationen med fokus på at værne om Amalies selvværd og relationen imellem dem. Sammen med Amalie undersøgte vi årsagen til hendes modstand. Vi fandt frem til, at hun særligt blev påvirket af støj og uro i klassen, og at hun var bekymret for ikke at kunne leve op til lærernes krav. I samarbejde med skolen aftalte vi et reduceret skema for en periode, at lærerne i deres krav til Amalie var opmærksomme på hendes bekymring for ikke at slå til, og at Amalie kunne bruge hørebøffer. Samtidig talte jeg med Amalie om strategier og øvelser, hun kunne ty til, når hun begyndte at føle sig presset. Amalie fulgte herefter sit reducerede skema, og hun var kun sjældent ked af at skulle i skole. Med inddragelse af Amalie blev skemaet langsomt trappet op.

Forældrene til William på 15 år var bekymrede og frustrerede, fordi William havde trukket sig fra familielivet og til tider ikke passede sin skole. De var desuden bekymrede for, om han var begyndt at ryge hash. Når forældrene konfronterede William med deres bekymring og frustration førte det til højlydte skænderier, samt til at William ofte blev væk hjemmefra i dagevis. Vi talte om, hvordan forældrene på grund af deres bekymring og frustration ofte blev belærende og bebrejdende overfor William. Desuden hvordan de kunne dele deres bekymringer og frustrationer med William fra et personligt og omsorgsfuldt sted, samt være nysgerrige på, hvad der var vigtigt for William, og årsagerne til, at han nedprioriterede skole- og familielivet. Familielivet blev hurtigt mindre konfliktfyldt, og William begyndte lidt efter lidt at deltage i familielivet. Williams interesse for skolelivet ikke steg nævneværdigt, og forældrene formodede fortsat, at han havde et forbrug af hash, men deres bekymring mindskedes, da de havde en bedre føling med William og oplevede, at han trivedes godt og kunne følge med i skolen.

Forældrene var ved at gå ud af deres gode skind over de utallige konflikter mellem Liva på 3 år og Andrea på 5 år. De oplevede, at deres familietid primært gik med at løse konflikter, og særligt var de bekymrede over Andreas voldsomhed overfor Liva. Den måde forældrene primært agerede i konflikterne var ved at skille pigerne ad og skælde ud på Andrea over hendes voldsomme adfærd. Vi talte om en anden måde at gå til konflikterne, hvor forældrene først trådte til, når pigerne kaldte på dem eller græd højlydt. Desuden at de undlod at dømme i konflikten, men derimod blot trøstede pigerne, lyttede til deres forskellige versioner af konflikten. Allerede efter en uge, oplevede forældrene, at Andreas voldsomhed overfor Liva aftog. De oplevede, at pigerne blev bedre til selv at løse deres uenigheder, og at de nu kunne have nogle gode lege sammen. Der var fortsat en del konflikter, men de var faldet i både antal og intensitet.