fbpx

Familierådgivning

I sin familie skal man føle sig tryg og værdsat, og familielivet skal byde på glæde, varme og fortrolighed. Der findes ikke konfliktfri eller perfekte familier, men familien skal være et rart sted at være. I familierådgivningen vil vi have fokus på at skabe det familieliv I ønsker gennem en øget indsigt og forståelse for hinandens behov, ønsker og reaktioner.

 

Udfordringer, vi kan arbejde med i familierådgivning, kan eksempelvis være:

Konflikter mellem jer og jeres børn eller børnene imellem.

Konflikter mellem jer forældre omkring tilgangen til jeres børn – både hvis I bor sammen eller hver for sig.

At jeres barn slår eller bider, når han/hun bliver frustreret.

At jeres barn fremstår meget følsomt og nemt bliver ked af det.

At jeres barn ikke trives hjemme, i dagsinstitutionen eller i skolen.

At I skal skal skilles og er i tvivl om, hvordan I bedst muligt tager hånd om jeres børn i processen.

At I skal eller er flyttet sammen og har brug for sparring i forhold til, hvordan I bedst håndterer det i forhold til mine, dine og vores børn.

At I ofte bliver frustrerede eller irriterede på jeres børn.

At I føler jer magtesløse i forhold til jeres børn.

Case

Amalie, 11 år

Amalie på 11 år var meget ked af det om morgenen, når hun skulle i skole. Hun græd og nægtede at tage af sted. Forældrene var i vildrede. De oplevede, at de have prøvet alt – både at presse hende afsted med bestemte ord og formaninger og tale roligt med hende og udvise forståelse – men de oplevede ikke, der var noget, der hjalp. Forældrene var i dialog med skolen, som gav udtryk for, at Amalie overvejende virkede glad og deltagende, når hun var i skole. Vi talte om den pressede situation Amalies forældre stod i – om deres tvivl, magtesløshed og bekymring. Vi talte om, hvordan de kunne håndtere situationen med fokus på at værne om Amalies selvværd og relationen imellem dem. Sammen med Amalie undersøgte vi årsagen til hendes modstand. Vi fandt frem til, at hun særligt blev påvirket af støj og uro i klassen, og at hun var bekymret for ikke at kunne leve op til lærernes krav. I samarbejde med skolen aftalte vi et reduceret skema for en periode, at lærerne i deres krav til Amalie var opmærksomme på hendes bekymring for ikke at slå til, og at Amalie kunne bruge hørebøffer. Samtidig talte jeg med Amalie om strategier og øvelser, hun kunne ty til, når hun begyndte at føle sig presset. Amalie fulgte herefter sit reducerede skema, og hun var kun sjældent ked af at skulle i skole. Med inddragelse af Amalie blev skemaet langsomt trappet op.

Hvordan foregår familierådgivningen

Første gang vi mødes, vil vi have fokus på, hvilke forandringer I ønsker i jeres familie. Vi vil her blive klogere på, hvilke udfordringer I oplever, og de tilgange I har prøvet. Vi vil samtidig også have fokus på, hvad der fungerer godt i jeres familie. Med afsæt i jeres beretninger og med respekt for jeres dybdegående kendskab til jeres familie og børn, vil jeg præsentere jer for mulige vinkler på, hvordan udfordringerne kan anskues, og ideer til, hvordan I konkret kan forholde jer til udfordringerne.

I familierådgivningen lægger jeg særligt vægt på, at vi som voksne prøver at forstå, hvad der foregår inde i barnet – herunder hvad der forårsager bestemte reaktioner hos jeres barn, hvad jeres barns logik kan være, og hvilke uopfyldte behov, der kan ligge til grund for dets adfærd eller mistrivsel.

Antallet af sessioner afhænger af omfanget af jeres udfordringerne og af jeres ønsker til forandring. Har I blot enkelte udfordringer vil 2-3 sessioner muligvis være tilstrækkeligt for at skabe de forandringer, I ønsker. Har I flere problematikker, der har stået på over længere tid, vil et længere forløb være nødvendigt for at skabe og fastholde de forandringer, I ønsker. Se endvidere siden ”Om familieterapi”

Nogen gange vil det give mening, at barnet deltager i familierådgivningen, så deres perspektiver, oplevelser og løsningsforslag kan inddrages. Det kan også være relevant, at jeg observerer jeres barn og samspillet mellem jer i jeres hjem med henblik på at kunne guide jer optimalt.

Såfremt vanskelighederne udspiller sig i andre sammenhænge end familielivet – fx i skolen eller daginstitutionen – kan jeg også tilbyde at deltage i netværksmøder med henblik på at støtte jer i samarbejdet med de professionelle omkring jeres barn. Jeg vil her understøtte, at jeres barns perspektiv bliver hørt, og at de professionelle agerer relevant i forhold til udfordringerne.

 

Forældrene til William på 15 år var bekymrede og frustrerede, fordi William havde trukket sig fra familielivet og til tider ikke passede sin skole. De var desuden bekymrede for, om han var begyndt at ryge hash. Når forældrene konfronterede William med deres bekymring og frustration førte det til højlydte skænderier, samt til at William ofte blev væk hjemmefra i dagevis. Vi talte om, hvordan forældrene på grund af deres bekymring og frustration ofte blev belærende og bebrejdende overfor William. Desuden hvordan de kunne dele deres bekymringer og frustrationer med William fra et personligt og omsorgsfuldt sted, samt være nysgerrige på, hvad der var vigtigt for William, og årsagerne til, at han nedprioriterede skole- og familielivet. Familielivet blev hurtigt mindre konfliktfyldt, og William begyndte lidt efter lidt at deltage i familielivet. Williams interesse for skolelivet ikke steg nævneværdigt, og forældrene formodede fortsat, at han havde et forbrug af hash, men deres bekymring mindskedes, da de havde en bedre føling med William og oplevede, at han trivedes godt og kunne følge med i skolen.

Case

William, 15 år

Case

William, 15 år

Forældrene til William på 15 år var bekymrede og frustrerede, fordi William havde trukket sig fra familielivet og til tider ikke passede sin skole. De var desuden bekymrede for, om han var begyndt at ryge hash. Når forældrene konfronterede William med deres bekymring og frustration førte det til højlydte skænderier, samt til at William ofte blev væk hjemmefra i dagevis. Vi talte om, hvordan forældrene på grund af deres bekymring og frustration ofte blev belærende og bebrejdende overfor William. Desuden hvordan de kunne dele deres bekymringer og frustrationer med William fra et personligt og omsorgsfuldt sted, samt være nysgerrige på, hvad der var vigtigt for William, og årsagerne til, at han nedprioriterede skole- og familielivet. Familielivet blev hurtigt mindre konfliktfyldt, og William begyndte lidt efter lidt at deltage i familielivet. Williams interesse for skolelivet ikke steg nævneværdigt, og forældrene formodede fortsat, at han havde et forbrug af hash, men deres bekymring mindskedes, da de havde en bedre føling med William og oplevede, at han trivedes godt og kunne følge med i skolen.

Tavshedspligt

Jeg vil i familierådgivningen skabe en ramme, hvor I føler jer trygge til at tale om jeres udfordringer. Grundstenen i denne ramme er, at jeg har tavshedspligt. Det betyder, at det I deler i familierådgivningen bliver i familierådgivningen. Jeg videre giver ikke oplysninger til nogen uden jeres eksplicitte samtykke.

Såfremt I inviterer mig til at deltage i et netværksmøde eller øvrige samarbejdsfora omkring jeres barn, vil vi forinden specifikt aftale, hvilke oplysninger jeg henholdsvis må og ikke må dele.

I lighed med alle andre fagpersoner, der arbejder med børn – lærere, pædagoger, psykologer, etc. – er jeg underlagt underretningspligt. Det vil sige, at jeg har pligt til at underette myndighederne, hvis jeg eksempelvis bliver bekendt med, at et barn udsættes for fysiske eller seksuelle overgreb, jf. Servicelovens § 153, stk. 3.

Case

Liva, 3 år og Andrea, 5 år

Forældrene var ved at gå ud af deres gode skind over de utallige konflikter mellem Liva på 3 år og Andrea på 5 år. De oplevede, at deres familietid primært gik med at løse konflikter, og særligt var de bekymrede over Andreas voldsomhed overfor Liva. Den måde forældrene primært agerede i konflikterne var ved at skille pigerne ad og skælde ud på Andrea over hendes voldsomme adfærd. Vi talte om en anden måde at gå til konflikterne, hvor forældrene først trådte til, når pigerne kaldte på dem eller græd højlydt. Desuden at de undlod at dømme i konflikten, men derimod blot trøstede pigerne, lyttede til deres forskellige versioner af konflikten. Allerede efter en uge, oplevede forældrene, at Andreas voldsomhed overfor Liva aftog. De oplevede, at pigerne blev bedre til selv at løse deres uenigheder, og at de nu kunne have nogle gode lege sammen. Der var fortsat en del konflikter, men de var faldet i både antal og intensitet.

Bestil tid eller kontakt mig

Du kan gå direkte til booking eller kontakte mig for at høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig/jer.