Et dilemma, som er på spil i samtlige familier, jeg rådgiver, omhandler balancen mellem, hvordan vi, som forældre, kan værne om vores egne og vores børns individuelle behov og grænser, samtidig med at vi alle nødvendigvis må gå på kompromis for at tilgodese hinanden.
Vi kender det alle sammen – og det sker omtrent 117 gange dagligt. Lilly vil lege med sin storesøster, men storesøster vil ikke lege med hende. Far vil ud at løbe en tur, men der er også en opvask, som venter, og en fødselsdagsgave, som skal nå at købes, inden Ella skal til børnefødselsdag. Malte vil have et computerspil til 400 kr., men mor og far vil ikke finansiere det.
Spændingsfeltet mellem egne og andres behov
I familien – og i livet generelt – lever vi i et konstant spændingsfelt mellem på den ene side at værne om vores egne behov og på den anden side nødvendigheden af at samarbejde og tilpasse os andres behov. Af den grund er myten om det evigt harmoniske familieliv også et uopnåeligt ideal, som vi ligeså godt kan punktere med det samme. At leve i en familie vil aldrig være konfliktfrit, for en familie består af mennesker – og mennesker har hver deres ønsker og behov, som uundgåeligt vil kollidere med hinanden.
Hvordan forholder vi os til dilemmaet?
Nu står vi så bare tilbage med spørgsmålet ”hvordan forholder vi os som forældre til, at vi i familien har forskellige ønsker og behov?”. Det vil jeg her komme med 3 bud på – det gør vi som forældre ved:
- At tage vare på og have respekt for vores egne grænser og for de øvrige familiemedlemmers grænser og integritet. Det vil sige at mærke vores egne grænser og give udtryk for dem åbent, ærligt og uden bebrejdelser. Desuden at være nysgerrige på vores børns og partners behov og grænser.
- At spørge os selv og vores familie, om det er centrale behov og grænser, vi/de vil skulle give afkald på for at kunne imødekomme den anden/fællesskabet? Eller om det måske blot er en lyst eller en lidt forstokket holdning?
- At være nysgerrige på, om der kan laves forandringer i familien, som gør, at de enkelte familiemedlemmers behov i højere grad kan blive imødekommet.
Følger vi de 3 trin, vil vi håndtere konflikterne i vores familie med respekt for alle i familien, og vores børn opleve, at deres behov og grænser har betydning, hvilket er en afgørende faktor for, at de opbygger et godt selvværd. Det betyder ikke, at vores familieliv vil blive konfliktfrit. Det betyder heller ikke, at vores børn fremover vil acceptere et nej uden dramatiske følelsesudbrud, men det betyder, at deres selvfølelse forbliver intakt.
Dilemmaet med computerspillet
Men hvordan gør man det lige i praksis? Lad os tage eksemplet med Malte, der ønsker sig et computerspil til 400 kr. Her kan Maltes forældre være nysgerrige på, hvad der gør, at han gerne vil have spillet – og dermed på ønsker og behov. Er det fordi der er et sjovt spil ligesom de 20 andre spil, han har? Er det fordi mange i klassen spiller det og taler om det, så Malte føler sig udenfor? Hvor meget bliver der talt om det? Hvordan føles det for Malte ikke at kunne tale med? Er det et ønske han udtrykker én gang? Eller giver han vedvarende udtryk for sit ønske? Hvad tænker forældrene om det pågældende spils indhold? Hvordan har de det med at give så store gaver, når det hverken er jul eller fødselsdag? Hvad betyder det for deres økonomi at købe det? Således er Maltes forældre nysgerrige på både Maltes og deres egne grænser og behov. De kan opveje og afveje de forskellige grænser og behov, der er på spil, og med afsæt heri træffe en beslutning – uden at gøre nogens behov, grænser, lyster eller ønsker forkerte.
Processen bliver lettere med tiden
Nogle vil måske tænke ”Puha, det lyder omstændigt! Skal man virkelig gøre det hver gang?”. Dertil er mit svar ”Ja, det er omstændigt, og ja, det skal man helst gøre hver gang”. Konflikten mellem egne og andres behov er et eksistentielt dilemma, som vi i familielivet vil blive konfronteret gang på gang. Heldigvis er der dog (lidt) lys for enden af tunellen. Jo bedre vi bliver til at mærke henholdsvis vores egne og vores families behov og grænser, og jo bedre vi bliver til at kommunikere om det, des lettere bliver processen:).