Krav og pligter i familien

Et emne, som mange forældre drøfter – og som ofte er årsag til uenigheder forældrepar imellem – er børns pligter i hjemmet. Eller anderledes formuleret, om børn skal hjælpe til derhjemme? Hvor meget de skal hjælpe til? Og om de skal have noget for det?

De mest fremtrædende perspektiver, jeg har hørt, er følgende:

1. Ja, børn skal hjælpe til, og de får en skilling for deres indsats. På den måde lærer man dem nemlig samtidig, at de må ”yde for at nyde”.
2. Ja, børn skal hjælpe til, men de skal ikke have betaling for det. At hjælpe i hjemmet er en naturlig del af familielivet.
3. Man skal som forældre ikke stille krav om, at børn hjælper til. De har så travlt med skole, venner og fritidsaktiviteter, at der ikke bør stilles yderligere krav til dem, når de endelig er hjemme.

Jeg vil anbefale nr. 2. Børn skal hjælpe til, og de skal ikke have betaling for det. Det synspunkt tager afsæt i værdien om, hvad en familie ”er”. Det er enhed bestående af to eller flere personer, der holder af hinanden og vil hinanden det bedste, og som derfor selv sagt hjælper hinanden efter evne, alder og overskud. Derfor skal børn hjælpe til, og de skal ikke have penge for det, da det er et naturligt element i at være en del af en familie. Derudover har det mange øvrige positive effekter. Ved at bede sine børn om at hjælpe, siger man indirekte ”din indsats er vigtigt for at få vores familie til at fungere”. Således viser man dem, at de er en vigtig del af familien og har betydning for familien som helhed. Tyer man derfor til nr. 3 – at børn ikke behøver at hjælpe til – kan ens børn gå glip af den værdifulde oplevelse, der ligger i glæden ved at hjælpe andre, og den værdifulde lære, at de og deres indsats har positiv betydning for fællesskabet.

Tyer man til nr. 1, at børn skal have penge for at hjælpe, lærer de lektien om, at de skal ”yde for at nyde”, hvilket er et princip, som mange af vores samfundsmæssige strukturer også er bygget op om. I familien, såvel som i samfundet, har det dog den uheldige sideeffekt, at det fordrer til kun at gøre en indsats, hvis man får noget for det. Derved underminerer det princippet om, at man i en familie hjælper hinanden efter evne. Så hvis man ikke ønsker børn, der ligger i sofaen og siger ”hvad får jeg for det?”, når man beder dem om at tømme opvaskemaskinen, skal man afholde sig fra at benytte sig af nr. 1.

Så min klare anbefaling er at insistere på, at jeres børn hjælper til i familien og undlade at betale dem for det. Men igen, ingen regler uden undtagelse selvfølgelig. Der vil være tidspunkter, hvor man skal afholde sig fra at stille krav, fordi børnene ikke har det nødvendige overskud. Og der er ikke noget i vejen for at give sine børn mulighed for at tjene lidt ekstra lommepenge ved at hjælpe til med større opgaver. Du kan læse mere om hvad jeg kan tilbyde her.