Juleaften med bedsteforældrene
Nyhedsbrev – december 2023
Nu nærmer juleaften sig med hastige skridt – og fleste af os skal sikkert være sammen med vores udvidede familie. En del forældre – og særligt forældre til lidt følsomme børn – har givet udtryk for, at det kan være svært for dem at være sammen med bedsteforældrene, da deres opdragelsesmetoder er væsentlig anderledes, end deres egne. Når børnene reagerer, mener bedsteforældrene, at man i højere grad skal sætte hårdt mod hårdt, så børnene kan lære at opføre sig ordentligt. Forældrene derimod kan mærke, at den tilgang ikke er rigtig, men de begynder samtidig at tvivle på deres egen mere omsorgsfulde tilgang.
Eksempel
Her kommer et eksempel. Elias på 6 år fik en fin pakke af sin farmor og farfar. Han rystede pakken og kunne høre klodserne rasle. Med lys i øjnene og smil om munden rev han forventningsfuld papiret af og … stak i et hyl!!! ”Det var den gyldne Ninjagodrage, jeg ville have. Ikke den grønne”.
Elias’ forældre følte sig pinligt berørte over Elias’ reaktion. De følte sig pressede af, at farmor og farfar nok tænkte, at Elias var møgforkælede, og at de burde reagere ved strengt at irettesætte ham. Samtidig vidste de, at det slet ikke var det, Elias havde brug for.
Der er altid en god grund.
Mange nutidens forældre ved (heldigvis) – bevidst eller ubevidst – at der er en god grund til deres børns reaktioner. De ved, at de vil gøre deres børn forkerte og skade deres selvfølelse, hvis de blot reagerer med irettesættelser. Det man dog kan blive i tvivl om er, hvad kan grunden være? Og hvordan man skal håndtere det overfor sine børn? Og overfor bedsteforældrene?
Hvad kan grunden være?
En af grundene til en sådan reaktion kan være overstimulering. Der er meget, som børn skal forholde sig til i julen. Mange mennesker; mange sanseindtryk i form af lys, farver & lugte; mindre søvn; masser af sukker og så spændingen selvfølgelig – ”hvad mon der i pakkerne?”. Dette inferno af stimuli kan vippe mange børn af pinden og forårsage ”hysteriske” anfald.
En anden årsag kan være, at nogen børn har meget levende og specifikke forestillinger om, hvad de ønsker sig, og de kan – måske generelt – have lidt svært ved at rumme, at virkeligheden ser anderledes ud end deres forestilling. For dem kan det derfor føles som om hele julen er ødelagt, når dragen er grøn fremfor gylden.
Hvordan skal vi håndtere det?
Uanset grunden til udbruddet, så er kuren den samme – at støtte jeres barn i at rumme den virkelighed, de står i ved at leve sig ind i deres virkelighed. Eksempelvis ved at sige til dem: ”Øv, var det ikke den, du havde ønsket dig? Hmm ja, så kan man godt blive rigtig skuffet. Det kender jeg godt. Det har jeg også prøvet. Hvordan var det nu den skulle? Okay ja, det kan jeg godt se. Den du har fået er lidt anderledes. Og du havde bare sådan virkelig ønsket dig den, der var gylden? Øv”. Sid med dem og vær sammen med dem i deres svære følelse (også selvom bedsteforældrene mener, du er alt for blød).
Hvad skal jeg sige til bedsteforældrene?
Til bedsteforældrene kan du sige, at du på den måde støtter dit barn i at rumme sine svære følelser, hvilket på sigt vil betyde, at de bedre formår at rumme lignende situationer. Når børn bliver anerkendt og rummet, så avler det nemlig rummelighed – både overfor deres egne indre følelsesmæssige tilstande og overfor andre. Eventuelt kan du supplere med, at du ønsker en relation til dine børn, der bygger på ligeværdighed og gensidig forståelse og respekt, hvilket selvsagt kræver, at du sætter dig i deres sted.
Muligvis vil bedsteforældrene argumentere for, at skældud og irettesættelser virker langt bedre til at få børn til at opføre sig ordentligt. Det kan du give dem ret. Det er gør det ofte nu og her – frygt får børn til at rette ind. Samtidig kan du forklare, at det lærer børn at undertrykke fremfor regulere deres svære følelser, hvorfor det vil have en negativ indflydelse på deres selvfølelse og deres evne til at håndtere svære følelser – også i voksenlivet.
Man må ikke lyve!
Hvis du ikke gider gå ind i længere dialog, kan du også blot sige til bedsteforældrene, at dine børn desværre endnu ikke har lært at lyve. Grunden til, at dine børn ikke udviser taknemmelighed for gaver (de ikke kan lide), kan nemlig være, at de har hørt godt efter og derfor lært, at man ikke må lyve. De kender bare ikke til undtagelsen om, at man godt må – og helst skal – lyve, når man får en gave, man ikke kan lide. En sjov historie, som netop understreger den pointe, kan man finde i Kim Fupz Aakesons bog ”Sallys historier”, hvor der fortælles om verdens mest uartige dreng, der kom på lyve-skole for at blive artig.
Månedens huskeliste
Denne måneds huskeliste har kun et punkt:
- Sæt dig i dine børns sted og vær sammen med dem i deres svære følelser (også selvom du møder modstand/kritik fra omgivelserne)
Bedste hilsner,
Cecilie Kondrup
www.familieblik.dk
Kunne du tænke dig at modtage mit nyhedsbrev? Så send en mail til mig på kontakt@familieblik.dk.
Bestil tid eller kontakt mig
Du kan gå direkte til booking eller kontakte mig for at høre mere om,
hvad jeg kan tilbyde dig/jer.