fbpx

Gensidig respekt – Smid ”straf” ud med badevandet

Nyhedsbrev – august 2024

Gensidig respekt – smid “straf” ud med badevandet

Jeg talte nyligt med en veninde, som fortalte, at hendes søn snupper sin telefon om aftenen og ser YouTube. En anden veninde foreslog hende at indføre nogle konsekvenser – eksempelvis at tage telefonen fra ham i nogle dage. Umiddelbart lyder det uskyldigt med en sådan konsekvens. Intet barn kan vel tage skade af at undvære sin telefon i nogle dage – måske tværtimod. Grunden til at jeg finder det forkert, handler ikke om indholdet af konsekvensen, men derimod generelt om konsekvenser, der bruges som straf i relationen til vores børn. 
 
Mit grundsyn – som vel og mærke bygger på 70 års forskningen indenfor udviklingspsykologien – er, at børn ønsker at samarbejde med deres forældre – og når de ikke gør det, er det, fordi de ikke kan. Vi bør derfor ikke straffe vores børn, når de ikke samarbejder. Vi bør derimod undersøge, hvad det er, der gør, at de har formået at samarbejde.
  
Straf underminerer den gensidige respekt
Benytter vi os af straf, har vi ikke blik for årsagen til, at vores børn ikke samarbejder. Om end straf nogen gange kan ændre vores børns adfærd – særligt såfremt frygten for straffen overstiger fristelsen – løser den ikke roden til problemet. 
 
Reagerer vi med en straf – så som at tage vores børns telefon i nogle dage og muligvis give dem nogle udskammende ord med på vejen – “så er du åbenbart ikke stor nok til at have en telefon” – gør vi vores børn forkerte. Vi sætter os ikke i deres sted, vi inddrager ikke deres perspektiv, vi udviser ikke forståelse. Vi sætter derimod krav til vores børn, som de ikke kan honorere, og straffer dem derefter for ikke at kunne honorere dem.
 
Benytter vi os af straf vil vores børn endvidere begynde at regulere deres adfærd efter frygten for den straf, vi muligvis vil give dem, fremfor respekten for os. Desuden vil det afholde vores børn fra at forstå de egentlige konsekvenser af deres handlinger – i dette tilfælde, at det ikke er sundt at se YouTube hele natten – da de i stedet vil have fokus på at undgå, at vi opdager det. De vil således blive ydrestyret fremfor at blive styrket i deres indrestyring.
 
Sidst men ikke mindst så tillægger vi vores børn slette intentioner, når vi bruger straf, da vi indirekte siger, at deres intention er at trodse os, samt at de ikke udviser respekt for os. Her rammer vi helt forkert. Deres intention er ikke at trodse os. Deres intention er blot at se YouTube. Det har intet med os at gøre. Ved indirekte at sige til vores børn, at de ikke respekterer os, vil vi skabe en selvopfyldende profeti.
 
Straf underminerer således den gensidige respekt, vores børns selvværd samt deres indre styring.


 

Hvis ikke straf, hvad så?
I stedet for at straffe, skal vi som sagt være nysgerrige på årsagen til vores børns adfærd og reagere med afsæt i vores forståelse af årsagen. I forhold til min venindes søn er årsagen sandsynligvis, at det simpelthen er for fristende. Han formår ikke at hæmme sin impuls til at snuppe telefonen og se YouTube fremfor at ligge sig til at sove. Er det årsagen, kan vi med afsæt i den forståelse sige til vores barn ”jeg ved, at du elsker at se Youtube, og at det bare er for svært at lade være, når telefonen ligger på dit værelse. Derfor tager jeg din telefon om natten”. Herved sætter vi en ramme, der beskytter vores barn fra at se YouTube hele natten, men uden at tillægge dem slette intentioner eller gøre dem forkerte. Vi afhjælper således adfærden, beskytter vores børn, samtidig med at vi behandler dem respektfuldt.
 
Andre udfordringer vil selvfølgelig ikke kunne løses helt så let. Uanset udfordringen vil jeg dog anbefale, at vi sætter os ind i vores børns perspektiv, udviser forståelse for deres handlinger og med afsæt i den forståelse – og eventuelt sammen med vores børn –  finder en løsning, der både tilgodeser både vores børns behov og formåen, samt vores egne behov. Derved skaber og vedligeholder vi et familieliv, der bygger på gensidig respekt. Det vil sige et familieliv, hvor vores børn vil gøre deres bedste for at imødekomme os, og vi vil gøre vores bedste for at stille rimelige krav, imødekomme vores børn og finde fælles læsninger. Ønsker vi et familieliv, som bygger på de værdier, må vi smide straf ud med badevandet.

Månedens huskeliste
Her nogle punkter, der kan være værd at huske på, når I ikke oplever jeres børn samarbejder:

  • Hver nysgerrig på årsagen til dine børns handlinger
  • Prøv at forstå og vise forståelse for deres handlinger
  • Afsøg en løsning, der tager afsæt i den forståelse, samt i både dine egne og dine børns formåen og behov.


Bedste hilsner, 

Cecilie Kondrup
www.familieblik.dk

Kunne du tænke dig at modtage mit nyhedsbrev? Så send en mail til mig på kontakt@familieblik.dk.

Bestil tid eller kontakt mig

Du kan gå direkte til booking eller kontakte mig for at høre mere om,
hvad jeg kan tilbyde dig/jer.