Skilsmisse i et børneperspektiv

En skilsmisse er (for mange) en livskrise

En skilsmisse kaster mange ud i en dyb livskrise, men da skilsmisser efterhånden er blevet så ”almindelige” er der en tendens til, at vi både som samfund, som kollega, familie, ven eller bekendt ikke helt har blik for dybden og alvoren af den krise, som mange skilsmisseramte befinder sig i. Denne tendens har desuden den konsekvens, at den skilsmisseramte kan komme til at betragte sig som ”unormal” eller overdrevent sensitiv, når de i processen og måske flere år efter skilsmissen føler sig meget ramt. ”Nu må jeg se at komme videre” kan man sige til sig selv, men det kan man bare ikke altid. Det tager tid, kontinuerlig støtte og omsorg fra vores nærmeste, og muligvis også et terapeutiskforløb.

Tendensen til, at vi ikke altid forstår alvoren af en skilsmisse, har for børnene den konsekvens, at voksne omkring børnene ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på børnenes sorg og på at støtte dem i deres sorgproces. Indirekte har det den konsekvens for børnene, at deres forældre ikke altid får den støtte til at kunne være i og bearbejde deres smertefulde følelser, som de har brug for, hvilket kan have betydning for den forælder, de formår at være overfor sine børn.

Samtidig ser jeg også forældre, der ikke føler sig kriseramte, og som hurtigt reorienterer sig mod deres nye livssituation. De har ofte enten allerede inden skilsmissen været igennem en sorgprocessen, eller de har fundet en ny partner at skabe et liv sammen med. For dem er det essentielt at have blik for, at deres eks-partner og børn kan have det meget anderledes end dem selv. Det er essentielt at leve sig ind og have respekt for deres sorgproces, og den tid de har brug for, før de kan reorientere sig.

”Ødelægger jeg mit barn, hvis jeg bliver skilt?”

”Ødelægger jeg mit barn, hvis jeg bliver skilt?” er jeg flere gange – direkte eller indirekte – blevet spurgt om, og dertil er mit svar et klart ”Nej”. Forskning viser, at børns trivsel tager et dyk, når deres forældre bliver skilt, men hvis deres forældrene formår at tage ansvar for skilsmissen på en god måde, så vil deres trivsel et år senere være på samme niveau, som før skilsmissen. Det afgørende er således ikke, om man bliver skilt, men derimod om, hvordan man som forælder håndterer skilsmissen.

En ”god” skilsmisse

Hvordan man håndterer en skilsmisse, så den er ”bedst mulig” for børnene, kan der skrives – og er der skrevet – mange lange bøger om. Men her kommer en lille guide, der tager afsæt i de problematikker, jeg ofte oplever i min praksis.

1. Hvad er vigtigt, når vi fortæller vores børn, at vi skal skilles?

Det er vigtigt, at I sammen fortæller jeres børn, at I skal skilles, og at I gør det relativt kort inden at I flytter fra hinanden. En skilsmisse er for mange børn et abstrakt begreb – også selvom mange af deres venners forældre er blevet skilt. Jo mere konkrete I derfor kan være omkring den praktiske betydning af skilsmissen for børnene – dvs. hvor de skal bo og hvordan deleordningen vil fungere – jo bedre kan de forholde sig til den.

2. Hvad fortæller vi vores børn, om årsagen til vores skilsmisse?

Det kommer an på, hvad årsagen er. Fokus skal ligge på, hvordan I bedst muligt kan være ærlige og autentiske om årsagen uden at gå i detaljer og uden at udskamme hinanden. Er årsagen, at I ikke har kunnet få det til at fungere, så sig det. Eksempelvis ”Vi har prøvet at få et godt samliv sammen, men vi kan ikke finde ud af at være kærester”. Har den ene part fundet en anden eller har der været utroskab involveret, så fortæl, at der er sket nogen voksenting imellem jer, der gør, at I ikke længere leve sammen.

3. Må jeg vise mit barn min sorg?

Et andet spørgsmål jeg tit bliver mødt med er, om ”man må græde foran sit barn”? Og dertil er mit svar ”Ja”. I må gerne vise dit barn, at det er en svær situation for dig/jer. Dog har det betydning, at I ikke på daglig basis giver udtryk for jeres smerte, og at I samtidig viser dem, at der er andre voksne, som hjælper jer. Når dit barn oplever, at der er voksne, som tager sig af jer, vil dit barn kunne slippe ansvaret for at skulle trøste og støtte jer. Det vil give barnet rum til at mærke sine egne følelser – svære så vel som glædesfyldte – og til at dele dem med jer.

4. Hvordan skal deleordningen se ud?

Her er det først vigtigt for mig at pointere, at deleordningen skal tage afsæt i børnenes behov og ikke i forældrenes. Forældrene skal som udgangspunkt aftale en deleordning, men I skal være åbne overfor børnenes input og tage ordningen op til revidering efter nogle måneder. Som hovedregel er det vigtigt for børn, at de bor relativt tæt på deres skole og venner. En 7/7-ordning vil derfor som regel kun kunne fungere på en god måde for børnene, hvis begge forældre bor tæt på, hvor børnenes hverdagsliv udspiller sig.

5. Hvornår kan/bør nye partnere introduceres?

At blive introduceret til sin forælders nye kæreste, vil være en stor ting for mange børn. De har behov for først selv at have skilsmissen på afstand og vænnet sig til deres nye livssituation. Desuden har de behov for at vide, at den anden forælder kan rumme/bære det, da det ellers vil være meget dilemmafyldt for barnet. Børnene kan godt vide, at du har en kæreste, uden at de bliver introduceret. Med børn fra 7-8 års alderen kan du også spørge dem. Sig eksempelvis, at du har fundet en kæreste, som du er meget glad for, og som du ønsker, at de skal møde, og spørg om de har lyst til det? En vigtig hovedregel er, at der skal gå 2-3 år efter skilsmissen, før man flytter sammen med sin nye partner, og at barnet forinden skal kende den nye kæreste godt. Ligesom for voksne er det for børn intimt at dele hjem med et andet mennesker, og det kræver, at man har lyst til at dele hjem med sine bofæller og føler sig tryg i deres selskab.

6. Udvis respekt for den anden forælder

Børn elsker begge deres forældre, og derfor har de brug for, at deres forældre behandler hinanden ordentligt. Er den ene forælder meget ramt af skilsmissen, så er det vigtigt, at den anden forælder respekterer det og giver partneren tid til at hele, før en ny partner eksempelvis introduceres til børnene. Her gælder igen reglen om at være ærlig og autentisk, men uden at gå i detaljer. Eksempelvis kan man sige:  ”Der er sket noget mellem mig og mor, som gør rigtig ondt på mig. Derfor har jeg det svært ved mor nu, men jeg ved, at du elsker hende højt, og at hun er en dejlig mor for dig”.

Dette var blot en lyngennemgang af, hvad der er vigtigt, at man som forælder er opmærksom på i forbindelse med en skilsmisse. Der er selvfølgelig mange andre forhold, som har betydning – herunder barnets alder, modenhed og personlighed – som jeg ikke er nået omkring. Afslutningsvis vil jeg blot tilføje, at det er en skelsættende begivenhed i børns liv at opleve deres forældre blive skilt – og det har afgørende betydning, at de voksne omkring dem har øje for deres følelser, behov og perspektiv.

Jeg tilbyder rådgivning i, hvordan I bedst muligt håndterer en skilsmisse i forhold til både jeres børn og hinanden. Kontakt mig på tlf.nr.: 2629 6063 til en uforpligtende snak om, hvad jeg kan tilbyde jer. Du kan også læse mere om, hvad jeg kan tilbyde her.