Selvværd – og hvordan man opbygger det hos sine børn

Selvtillid betyder at have tillid til sine egne evner. Et barn, der har en høj grad af selvtillid vil opleve, at det er dygtigt til ting – eksempelvis tegne, bogstaver, fodbold – og det vil have tillid til sine egne præstationer. Det vil sige, at barnet vil have tiltro til, at det ved at øve sig og gøre en indsats kan mestre opgaver, der er udfordrende, og som barnet muligvis endnu ikke helt mestrer. Eksempelvis vil barnet have tillid til, at det vil kunne lære at læse, hvis det øver sig, selvom det endnu kun kender bogstavernes lyde.

Selvværd derimod handler om barnets vurdering af sit eget værd uafhængigt af dets præstationer. Et barn med et godt selvværd vil således opleve at have værdi i sig. Barnet vil opleve, at det har betydning for andre mennesker, og at andre mennesker godt kan lide at være sammen med det for den, det er – det vil sige uden, at de behøver at præstere i relationen (underholde, være god til fodbold, give slik, etc.). Et barn med et lavt selvværd vil være usikker på, om det er velkomment, om andre har lyst til at være sammen med dem, det vil føle, at det skal præstere for, at nogen har lyst til at være sammen med dem. Et godt selvværd er således afgørende børns såvel som voksnes psykiske trivsel.

Hvordan opbygges et godt selvværd?
”Når nu det med selvværd er så afgørende, hvad kan man så som forældre gøre for at understøtte, at ens barn får et godt selvværd? Og hvad skal vi evt. undlade at gøre?”. Det er selvfølgelig et meget relevant spørgsmål, og det kunne, der skrives (og er skrevet;) mange lange bøger om. Det er et svært emne at dække fyldestgørende i et blogindlæg, men jeg vil alligevel forsøge mig med at beskrive hovedelementerne. For at opbygge og understøtte, at vores børn får et godt selvværd, skal vi:

1. Vise vores børn, at de er værdifulde for os
Og det gør vi som forældre kort og godt ved at vise vores børn i ord og handling, at vi elsker dem og glædes ved at være sammen med dem.
2. Lytte til og møde vores børn i deres følelser.
For ved at lytte til og møde vores børn i deres følelser, siger vi implicit til dem, at det er okay at være, som de er, og at føle, som de gør. At deres måde at være i verden på er okay, og at der ikke er noget forkert ved at føle, som de gør.
3. At være nysgerrig på vores børns følelser og oplevelser
For ved at være nysgerrige på og spørge ind til vores børns følelser og oplevelser, siger vi implicit, at det har betydning for os, hvad der foregår i dem, og at de er betydningsfulde for os.

Hvis vi derimod affejer vores børns følelser; signalerer, at det er forkert at føle, som de gør; sammenligner dem med andre eller pådutter dem forskellige mærkater – positivt såvel som negativt. Og når vi interesserer os for meget for deres præstationer og for lidt for deres oplevelser og for dem, som mennesker, så nedbryder vi deres selvværd.

Eksempelvis når vores børn er kede af det og har det svært, kan vi – med de bedste intentioner om at gøre dem glade igen – let komme til at affeje deres følelser og dermed underminere fremfor opbygge deres selvværd. Her kommer et eksempel:

Frida kommer trist hjem fra skole og siger til sin mor: ”Marie er meget bedre til at læse end mig”. Fridas mor svarer: ”Nej, det er jeg da sikker på, Marie ikke er, og hvis hun er, så gør det heller ikke noget, så er du jo bare god til så mange andre ting”. Her bliver Fridas oplevelse af, at Marie er bedre, gjort forkert af hendes mors udsagn ”det er jeg da sikker på, at hun ikke er”. Fridas følelse af at være ked af det, bliver ligeledes gjort forkert og bliver således ikke mødt og taget alvorligt af morens udsagn om, at ”hvis hun er, så gør det heller ikke noget”. Og med sit ”så er du jo bare god til så mange andre ting” får moren samtidig sagt, at det er vigtigt at være dygtig og dygtigere end andre til noget. En sådan situation vil således ikke bidrage til, at Fridas selvværd styrkes.

Skulle Fridas mor i stedet have bidraget til at styrke Fridas selvværd, kunne samtalen have forløbet sådan her:

Frida siger til sin mor: ”Marie er meget bedre til at læse end mig”. Fridas mor svarer: ”Okay, bliver du ked af, at du ikke føler dig ligeså god som Marie til at læse?”. Frida nikker. Fridas mor: ”Hmm, hvad er det, der gør dig ked af det, ved at Marie er bedre til at læse?”. Frida: ”At hun bare er meget dygtigere til alt, og jeg bare slet ikke kan finde ud af noget”. Fridas mor: ”Den følelse kender jeg godt. Jeg havde engang en veninde, som bare var så god til at tegne, og hun var meget bedre end mig, og det kunne jeg også godt blive ked af nogen gange”. Her spørger Fridas mor nysgerrigt ind til Fridas følelser og oplevelser, og hun spejler hendes følelse ved at fortælle om, at hun også selv har haft en lignende oplevelse, hvorved det bidrager til at opbygge Fridas selvværd.

Jeg tilbyder rådgivning i, hvordan du understøtter og opbygger dit barns selvværd. Hvis du er bekymret for dit barns selvværd, så kontakt mig på tlf.nr.: 2629 6063. Du kan læse mere om, hvad jeg kan tilbyde her.